Vores duftolier er blandet af forskellige naturlige eller naturidentiske stoffer: æteriske olier, enkeltbestanddele fra æteriske olier samt andre vegetabilske/naturidentiske duftstoffer. Der er ikke anvendt fortyndingsstoffer, animalske eller syntetiske, naturfremmede stoffer i duftene. Duftolier er ikke beregnet til aromaterapi eller slik, kun til at give duft i duftlamper eller kosmetik.
Duftlamper anvendes til at sprede duften fra duftolierne og de æteriske olier langsomt og behageligt. Fyld duftlampens skål med vand, tilsæt 5-10 dråber olie og tænd lyset.