3 gode kosttilskud, du bør kende til

Danskerne bruger kosttilskud som aldrig før – nogle, de ikke behøver og nogle, der faktisk hjælper med at opretholde en sund livsstil.

Vi kigger på 3 af dem her.

Fiskeolie

fiskeolieFiskeolie består af omega-3 fedtsyrer. I fiskeolie er det mere præcist EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre). Som navnet lidt siger fås EPA og DHA naturligt gennem fisk, skaldyr og havpattedyr.

Hvis du gerne vil have mange omega-3 fedtsyrer er det bedst at spise vildtlevende fisk. Såkaldte farmfisk der er opdrættet får noget andet foder og har derfor ikke det samme indhold af omega-3.

Men hvis du som nogle andre mennesker ikke er særlig vild med fisk er der en løsning der gør det nemt og hurtigt stadig at få fiskeolie. Fiskeolie som kosttilskud er et af de mest anvendte og fås både som kapsler eller flydende.

Ud over det kan den menneskelige krop omdanne ALA til fiskeolierne EPA og DHA den omdannelse er dog kun på ca. 4 procent. ALA findes i valnød, chiafrø og rapsolie. Der er også ALA i kød og æg fra høns der har gået på friland.

Det er en god ide at spise fiskeolie fordi det har en dokumenteret effekt ved hjertesygdom og leddegigt.

Ginseng

Ginseng er blevet brugt mod sygdomme i mere end 5000 år i Kina. Ifølge et gammelt skrift om medicinske planter fra Kinas oldtid fortæller at ginseng øger potensen, lysner sindet og endda forlænger livet.

Ginseng blev bragt til Europa i 1300-tallet men der gik dog lidt tid før europæerne fandt ud af ginsengs medicinske virkning.

Panax ginseng er den mest udbredte form for ginseng og kan købes i form af kosttilskud. Panax er græsk og betyder helbredende.

Ginseng er i dag specielt kendt for at give mere energi. Ud over det virker ginseng stimulerende og har en positiv effekt på kronisk lungebetændelse. Ginseng er også nævnt i Få12-bogen for studerende.

Udover at købe ginseng som direkte kosttilskud findes det i mange almindelige vitaminpiller. Du kan faktisk også dyrke din egen ginseng. Ginseng kan dyrkes i en lille potte og købes i nogle planteskoler.

Ginseng kan også købes tørret i de fleste helsekostbutikker. Hvis du vil begynde at spise ginseng skal du regne med en dosis på 1-2 gram som svarer til en teskefuld revet. Hvis du køber ginseng som kosttilskud i pilleform kan du læses om daglig dosis på æsken da det kan variere fordi der er forskellige varianter.

Ginkgo Biloba

ginkgo

Ginkgo Biloba findes både som naturlægemiddel og kosttilskud. Ginkgotræet kaldes også for tempeltræet. Nogle af effekterne ved Ginkgo Biloba er stadig usikre men der forsket meget på området.

Ginkgotræet kan spores 270 millioner år tilbage i tiden. Det har i østen været kendt for sine medicinske egenskaber i årtusinder. Men er først i 1970’erne blevet anerkendt som lægeplante i vesten.

I dag kan du købe ginkgo-træer landet over i planteskoler. Træet kan blive op til 1000 år gammelt og op til 30-40m højt. Frugten på træet kan dog ikke spises og lugter forfærdeligt.

Planten er en af dem der er forsket mest med. Danmarks Farmaceutiske Universitet forsker bl. a. i at klarlægge Ginkgo Bilobas effekt på menneskets hjerne.

Det er allerede fastlagt at gingko Biloba øger blodgennemstrømningen i hjernen, forskere er dog usikre på hvilken fysiologisk effekt det han have på hjernernes celler.

Men som noget af det vigtigste kan ginkgo mildne hukommelsesbesvær, træthed og koncentrationsbesvær hos ældre mennesker. Dermed kan Ginkgo Biloba muligvis forsinke udviklingen af Alzheimers – det er dog stadig usikkert.

Noget forskere arbejder også på at finde ud af om Ginkgo Biloba kan have en effekt på hårtab og tinitus. Her har de god ikke fundet sikre resultater endnu.

Ginkgo biloba kan forstærker virkningen af blodfortyndende medicin. Du bør derfor ikke bruge ginkgo biloba op til en operation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *