5 konkrete idéer til at tjene penge på en sundheds-blog

Har du en blog om sundhed og helse – som danskhelse.dk, du er inde på lige nu?

Det er langt hen ad vejen lysten, der driver værket. Men hvis du kunne tjene penge på din blog – rent faktisk kapitalisere på den tid, du investerer i bloggen – kunne du forestille dig, at lysten ville stige yderligere.

Spørgsmålet er bare, hvordan du tjener penge på bloggen.

Den oplagte løsning er at indsætte affiliate-links med et netværks som Partner-Ads eller benytte dig af Googles Adsense-løsning.

De metoder behøver dog ikke at stå alene.

Lad os se her på, hvordan du også kan gribe kapitaliseringen af din sundhedsblog an – du skal have dækket de udgifter, du bruger på hosting og domæne, og måske har du endda mulighed for at forvandle bloggen til en reel indtægtskilde.

Sponsorerede artikler

En ligetil måde at tjene penge på din sundhedsblog på er ved at tilbyde sponsorerede artikler – eller advertorials, hvis vi skal bruge et pænt ord.

Med sponsorerede artikler lader du en virksomhed forfatte den artikel, der bliver publiceret på din side. For dette får din virksomhed links fra din side og opmærksomhed. Du får til gengæld ussel mammon – du kan nemt forvente et par hundrede kroner for publicering af det første indlæg, selv hvis din blog ikke har så mange år på bagen.

Facebook-pixel

Du kan lade virksomheder i branchen indsætte en ”pixel” – et lille script – på din side. Dine brugere ser det ikke, men takket være det lille stykke kode kan interesserede virksomheder nu målrette annoncering på Facebook mod de personer, der har været inde på din side.

Har du en blog om sund mad, giver det eksempelvis mening for en helsekost-webshop at målrette annoncering mod dine brugere.

Konkurrencer

Du kan lade virksomheder afholder konkurrence på dit domæne. Virksomheden sponsorerer en præmie – være det sig en faktisk ting eller et gavekort – og betaler også dig direkte for at lægge publikum til.

Hvis du er dygtig til at forhandle, kan du måske også få et beløb per deltagende bruger i konkurrencen.

Virksomheden får, udover eksponering, ofte mulighed for at sende e-mails til de personer, der har deltaget i konkurrencen. Hvis de er interesserede i at vinde produktet, kan de måske også lokkes til rent faktisk at købe det.

E-mails

Hvis du samler e-mails sammen fra dine brugere (det kan du gøre meget nemt ved hjælp af et plugin som Sleeknote, Optin Monster eller lignende), kan du sælge plads i de mails, du sender ud.

Du kan også lade hele mailen handle om en given virksomhed eller produkt. Du har målgruppen – så handler det bare om, hvordan du vælger at eksponere virksomhedens produkter herfra.

Sælg bloggen

Sidst, men ikke mindst: Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at prioritere arbejdet med din sundhedsblog, kan du afhænde den til en virksomhed i branchen – måske et fitnesscenter, måske en webshop med sundhedsprodukter eller en større blog.

Hvor meget du kan få for din blog afhænger af den indtjening, du kan bevise for den foregående periode. Det er normalt at fremskrive din månedlige indtægt med 12 og således sælge bloggen for et års omsætning eller indtjening. Hvis du kan argumentere for, at din blog har et særligt uforløst potentiale, kan du være heldig at sælge den til et beløb højere end dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *