De mange grunde til at drikke økologisk te

Te – en drik der blev taget til sig af briterne, har skabt sin vej ind i manges hjerter. Te-produktionen er en stor spiller i branchen, og beskæftiger mange i u-landene. Desværre arbejder mange af disse under kummerlige forhold, til en alt, alt for lav løn og med farlige kemikalier. Der er rigeligt med grunde til at tænke sig godt om, når man står ved hylden i Kvickly og skal vælge hvilken te, der skal med hjem.

Der er rigtig mange grunde til at vælge at drikke økologisk te fra f.eks. Chaplon – fri for kemikalier, kunstig gødning, sprøjtegifte og kunstige tilsætningsstoffer. Det er bedre for både dig, miljøet og de mennesker, der producerer teen.

Økologisk te er sund te

Konventionel dyrket te er dyrket med kunstig gødning, sprøjtegifte og bliver tilsat kunstige stoffer for at forlænge holdbarheden, forstærke smagen eller forbedre udseendet. Disse stoffer er selvsigende skadelige for kroppen, for miljøet – og ikke mindst for de stakkels mennesker som står i gasserne fra det under produktionen!

Vælg derfor te uden alt dette tilsat – det er for din egen skyld! Når du skåner din krop for alle de skadelige stoffer, gør du dig selv og din sundhed en tjeneste.

Økologisk te indeholder også de gode stoffer fra tebladene, som bliver bevaret under skånsom produktion. Din krop har også nemmere ved at optage de gode stoffer når den ikke samtidig skal bruge tid og energi på at nedbryde eller udskille de skadelige stoffer som kommer fra sprøjtegifte og kunstige stoffer.

Du gør en forskel for de udsatte områder i verdenen

Som entusiastisk te-drikker kan du faktisk være med til at sætte dagsordenen for te-branchen. Hvordan det? spørger du så måske. Jo, som forbruger kan du være med til at påvirke hverdagen for mennesker i nogle af verdens mest udsatte områder ved at handle med omtanke. Det er en utrolig stor magt at have, og det er beklageligt at der ikke er flere der er opmærksomme på det!

Ved at vælge økologisk te frem for konventionel te, vil du være med til at øge efterspørgslen for te produceret under gode forhold uden brug af for eksempel sprøjtemidler, andre form for gift eller kunstige tilsætningsstoffer.

Hvis du derudover vælger te der er der er dyrket under bæredygtige forhold som omfavner de involverede bønder, er du godt på vej til at hjælpe udsatte familier til et bedre liv. Undersøg hvilke tiltag dit fortrukne økologiske te-mærke gør, hvor det bliver dyrket. Hvis du ikke er tilfreds med hvad du ser, så skift producent!

Ved at bryde dine faste te-vaner og bevidst vælge at støtte de virksomheder som bidrager til en positiv udvikling, hjælper du verden til at blive bedre – en kop ad gangen. Når du hjælper virksomhederne til at forstå at de er nødt til at tage ansvar for deres handlinger, og gøre en positiv forandring, hjælper du te-produktionen på rette vej – og gør en enorm forskel for lokale bønder.