Er du i tvivl om du er glutenallergiker?

Oplever du ofte, at du lider af migræneanfald, at din mave er oppustet eller du vågner med poser under øjnene? For så kan gluten måske være skurken.

Eksperter mener, at flere end 50.000 danskere lider af glutenallergi – eller cøliaki, som det rigtigt hedder – uden, at de er opmærksomme på det. De går derimod bare og har gener, uden at vide, hvorfor.

Symptomer på glutenallergi

Symptomer på glutenallergi varierer for den enkelte person, og nogle vil måske kun opleve få af dem, hvorfor det kan være svært at stille en diagnose. De mest kendte symptomer på glutenallergi er:

  • Mavesmerter
  • Oppustethed
  • Luft i maven
  • Diarré
  • Træthed og manglende energi
  • Væskeophobning i kroppen
  • Spændinger i nakken
  • Poser under øjnene
  • Hyppige migræneanfald
  • Blister i munden
  • Ømme led

Hvad er gluten egentligt?

Gluten er et protein, som findes i danske kornsorter som hvede, havre, byg og rug. Gluten findes blandt andet i hvedemel (også fuldkorn), sigtemel, grahamsmel, hvedekerner, bulgur, spelt, havregryn, mysli, couscous, rugmel, rugkerner og durumhvede.

Det er dog muligt efterhånden at finde de fleste produkter som glutenfri. Du kan blandt andet købe både glutenfri havregryn og brød.

Test dig selv, om du lider af glutenallergi

Hvis du har mistanke om, at du lider af glutenallergi bør du søge til din læge, som ved hjælp af en kikkertundersøgelse og vævsprøver fra slimhinden i tarmen kan stille en diagnose.

Du kan også prøve at undlade gluten helt fra din kost i minimum 14 dage og derefter prøve at indføre gluten igen. Når du underlader at spise gluten, vil du formentligt mærke en forskel i forhold til de symptomer du oplever. Det kan være du føler dig mindre oppustet, mere frisk i hovedet, at du får en klarere hud eller generelt bare en bedre følelse i din krop i løbet af perioden. Når du efter perioden begynder at spise gluten igen, så mærk, hvad der sker i din krop – begynder symptomerne, som du lige var sluppet af med at komme igen? Hvis du er glutenallergiker, burde du ret hurtigt kunne mærke, at tingene igen forværres.

Glutenallergi rammer ikke kun mennesker

Vidste du, at din hund også kan være intolerant overfor gluten og generelt have foderallergier? Hos hunde viser det sig ofte som sygdomme i tarmsystemet, som vil give dem diarré og svært ved at tage på i vægt. Hvis din hund har problemer med gluten, kan du finde glutenfri hundefoder her.