
Du behøver ikke at være en klima tosse for at ville hjælpe miljøet. Miljøet er vigtigt og relevant for os alle sammen. Det er dog forskelligt i hvor høj grad, at vi tager det seriøst og vil gøre noget for at hjælpe det til det bedre.
Vi skal spise mindre kød, vi skal købe vores tøj i genbrugsbutikkerne, vi skal affaldssortere, vi skal stoppe med at flyve og vi skal bruge mindre vand. Alt i alt skal vi passe bedre på vores klima og vores miljø.
Madspild
I Danmark smider vi 47kg. spiseligt mad ud hver eneste år pr. person. For en gennemsnitlig familie svarer det til 7200kr. om året.
Vi kan begrænse mængden af madspild ved at planlægge vores indkøb, så vi undgår at købe ting, som vi ikke får brugt. Derudover kan man indlægge en restedag eller bruge aftensmaden til madpakken dagen efter, så den overskydende mad ikke går til spilde.
Vi kan spise mindre kød og mere grønt – måske endda sørge for at købe vores grønt løst i de mængder, som vi skal bruge, eller ved at dyrke det selv.
Når du så er færdig med at lave mad, er det relevant at snakke om både emballage og affaldssortering. Prøv så vidt muligt at affaldssortere dit affald i det omfang, som det er muligt i den kommune, som du bor i.
Begræns mængden af plastik og en gangs materiale i dit køkken så vidt som muligt. Alt med omtanke.
Udskiftning i dine hygiejneprodukter
Drømmer du om et bedre syn? Det gør de fleste. Så vi bruger
briller og kontaktlinser. Men vidste du, at kontaktlinser ikke er særlig gode
for miljøet? En pakke indeholder både plastikbeholderen, linserne og metal. Det
er altså noget, som skal affaldssorteres rigtigt og varetages rigtigt.
Vi forstår dog godt, at man måske ikke er villig til at ofre det gode syn til
fordel for miljøet. I dag er mulighederne større end de nogensinde har været. Vi
har mulighed for at ændre de ting, som irriterer os eller som er decideret til
besvær og påvirker os i vores hverdag. Her
kan du f.eks. få ændret dit syn til det bedre, så du ikke længere behøver at
koncentrere dig om linserne.
Derudover så kan du udskifte noget så enkelt som dine en gangs vatrondeller med nogle af bomuld. De skal bare vaskes, og kan genbruges igen og igen. Vil du gå et ekstra skridt for miljøet, så kan du hækle dem selv.
Transport
Hvis du vælger en cykeltur fremfor at sætte dig ind i din bil. Cyklen giver ekstra motion på kontoen, og er aldrig forsinket.
Desuden så sparer du miljøet for en masse unødvendig CO2 udslip. Er der for langt til din arbejdsplads, så kan du også gå efter offentlig transport. Det er bedre for miljøet at tage toget med alle de andre, end det er at sætte dig ind i bilen alene.
Derudover så kan du tænke over dine ferievaner. Flytransport er en stor CO2 synder. Selvfølgelig er det tilladt at rejse, men måske skal man ikke sætte sig ind i et fly for mange gange om året.
Undersøg om det er muligt at holde ferie i Danmark, at tage toget eller at tage på køreferie.
Lidt kan også gøre en forskel, og sammen løfter vi i flok.