Når du skipper rengøringen, kan det gå ud over din sundhed

Sundhed er langt mere end blot sund kost og træning. Sundhed afhænger også af, hvad man omgiver sig med – både mental sundhed i forhold til de personer, man omgiver sig med – men også hvad man omgiver sig med i form af ens hjem. Denne artikel bringer derfor en guide til rengøring, da en uhygiejnisk bolig ikke lægger et godt grundlag for et sundt liv. 

Vær opmærksom i hverdagen

Det er klart, at man ikke altid har tiden til en grundig rengøring, hvorfor vi her bringer dig gode råd til at være opmærksom på kilder til bakterier i hverdagen. Det handler blandt andet om at være opmærksom på beskidt tøj. Man bør sørge for, at det ryger direkte i vasketøjskurven og ikke ender i sofaen, over en stol eller noget tredje. Ydermere bør man også være opmærksom på ikke at lade opvask stå for lang tid, før man tager sig af det. En god regel er at vaske det op samme dag, som man har brugt det; er det fordi et fad skal stå i blød, kan man alternativt lade denne stå til dagen efter. Dette kan nemlig sammen med en fyldt skraldespand tiltrække bananfluer, hvilket ikke er hygiejnisk at have i køkkenet. Derfor skal man også være opmærksom på at tage skrald med ud, når skraldespanden er ved at fyldes.

Hverdagsrengøring

Hverdagsrengøring er en overfladisk form for rengøring, som dog sørger for at bakterierne ikke hober sig op rundt omkring. Hverdagsrengøringen kan bestå af at svinge støvsugeren et par gange ugentligt, for at gulvet er rent og nydeligt. Ydermere kan hverdagsrengøringen bestå af at tørre overflader af, så der ikke samler sig bakterier rundt omkring. Det er ikke altid, man lige får tørt bordet af efter man har spist, eller tørret kogepladerne af efter man har lavet mad. Det bør man dog, hvorfor dette er vigtigt at huske i sin hverdagsrengøring.

Hovedrengøring

En hovedrengøring tager som oftest lang tid, hvorfor mange danskere har det med at udskyde den igen og igen til fordel for den overfladiske rengøring. Det er dog vigtigt, at man får gjort hovedrent en gang i mellem, da man ellers kan risikere at blive syg eller udvikle allergier som følge af for eksempel støv. Hovedrengøringen kan bestå af, at man vasker gulvet, tørrer dørhåndtag af for bakterier, vasker og pudser vinduer osv. Se mere til sidstnævnte her til eventuelt køb af nyt.
Også køkken og badeværelse kan trænge til at få renset afløb samt rengjort håndvask og bruser. Ydermere kan ovnen helt sikkert trænge til en kærlig hånd, da man sjældent rengør den på indersiden.

Der er altså nok at give sig i kast med, hvad end det handler om hverdagsrengøring eller hovedrengøring, hvoraf sidstnævnte klart tager længere tid. Vores råd er, at man er opmærksom på at holde hjemmet rent i hverdagen, da det så ikke vil hobe sig op til uoverskuelig rod og rengøring senere hen.