
Som forbruger kan det være svært, at se om de kosttilskud man køber på internettet er lovlige, og om de overhoved lever op til de ting som de lover. Hvis man er typen, der snupper en proteinbar eller andet kosttilskud efter træningen nede i det lokale fitnesscenter, er det en god ide at være varsom, overfor de varer der kan købes på nettet
Forbrugerrådet anbefaler generelt, at man som forbruger og kunde på de udenlandske hjemmesider, skal være varsomme med de produkter der udbydes. Det er nemlig ikke helt ufarligt, at spise den ”forkerte” proteinbar.
Mette Christiansen fra fødevarestyrelsen udtaler, at det både kan have stor påvirkning på lever og hjerne, ligesom det kan være skadeligt for hjertet og nyrerne. Det er derfor utrolig vigtigt, at tage sig i agt, når der købes kosttilskud over internettet fra udenlandske hjemmesider.
Vær varsom overfor udenlandske hjemmesider
Men man kan som forbruger ligeledes blive vildledt på de danske hjemmesider, der udbyder de udenlandske produkter. Hvert år bliver en lang række produkter trukket ud af markedet, på grund af ulovlige stoffer, der er tilsat produkterne, som sælges på danske hjemmesider.
Hvis man som privatperson kommer ud for skadelige følger, som er et resultat er en udenlandsk proteinbar, købt på en udenlandsk hjemmeside, kan det være svært at søge erstatning for dette.
Problemer med forsikringen
Man kan ved brug af personskadeerstatningen søge om erstatning, men det kan være svært at søge, og være meget variabelt, hvad man kan få ud af det, hvis skaden først er sket.
Det er derfor altid en god ide at kontakte en dygtig og erfaren advokat, der kan være med til at køre sagen, hvis man skulle komme ud for at få skader, som følge af ulovlig kosttilskud.
Det er muligt at indhente informationer omkring hvilke produkter, der er lovlige ifølge dansk lovgivning på fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette er lavet som en sikkerhed for forbrugeren, der ved at købe produkter fra denne liste, ikke risikerer at blive skadet af tilsætningsstoffer, der ikke burde være i produktet.
Stort marked, skaber store problemer
I Danmark er fitness og indtag af kosttilskud blevet så stor en del af hverdagen, at antallet af mennesker der indtager kosttilskud som et supplement til træningen, aldrig har været højere. Dette gør også problemstillingen til et vedvarende problem, da specielt de unge fitnessinteresserede, ofte er tilbøjelige til at købe de billige varer. De unge mennesker tænker ikke i samme grad over konsekvenserne ved at indtage kosttilskud fra producenter, hvis varer ikke er godkendt af den danske fødevarestyrelse. Dette bekymrer fødevarer styrelsen, der årligt holder øje med, hvad de danske internetshops sælger af produkter, der i virkeligheden kommer fra udlandet, og derfor ofte ikke er testet efter dansk lovgivning.