
Der er mange tabuer forbundet med sex. Vi taler om de største og giver vores bud på, hvordan du selv italesætter dem overfor andre.
Kvindelighed, femininitet og sexlegetøj – kan det hænge sammen?
Kvinde har til dagligt mange roller at skulle skifte frem og tilbage imellem. Hun skal både være den omsorgsfulde og nærværende mor, den benhårde karrierekvinde og, i hvert fald et par aftener om ugen – ifølge vores anbefalinger, centrum for kvindelighed, varme, femininitet, seksualitet og intimitet, sammen med enten en partner eller alene.
For det er bestemt ikke kun sammen med en eventuel partner at en kvinde bør udforske og udvikle sin seksualitet, men også alene. En flot solooptræden er nemlig vejen frem, hvis man vil lære sin krop og sine lyster ordentligt at kende. Til seancen kan man som kvinde med fordel drage nytte af både dildoer, vibratorer eller simpel ’håndkraft’.
Snigeren
Okay, skal man spørge eller bare go for it? Vi kender det alle sammen og har alle tænkt alt for meget over det. Når man en aften efter en bytur ligger der på lagnerne sammen med en ny partner, man kender ikke hinanden så godt, og pludselig føler man ’snigeren’. Siger man noget? Eller er det noget man skal aftale, eller man bare forsøge at læse stemningen?
Den eneste måde hvorpå vi kan få aftabuiseret det at få en finger op i numsen, er ved at tale om det. Spørg din partner, kvinde eller mand, fx under forspillet, om vedkomne tænder på at få en finger op bagi. Mandens g-punkt er jo fx at finde ca. 5 cm oppe i endetarmen, mens mange kvinder også kan blive stimuleret her. Meningerne er delte, så bryd tabuet og spørg!
Findes der gode og dårlige fetisher?
Festisher er ofte enormt tabuiseret og kan være meget svære at tale om. Alt man tænder på er som udgangspunkt en fetish. Hvis man fx tænder på at bruge sexlegetøj eller spille rollespil med sin partner, opfattes dette som fetishes. Disse er dog eksempler på hvad mange vil kalde ’neutrale’ eller ligefrem ’normale’ fetishes. Derfor møder mange med alternative lyster, at de bliver tabuiseret.
Lad os lige slå det fast en gang for alle – bare fordi du tænder på noget andet end andre, er der ikke noget i vejen med dig! Der findes selvfølgelig ekstreme afvigelser, som er direkte ulovlige at praktisere. Men derudover er der frit spil for at udleve dine seksuelle fantasier, og tale om det som og når du har lyst. Et skridt på vejen for at få tungen på gled, kunne være at tilmelde sig et online forum, der italesætter netop din fetish, og hvor du kan tale om og måske endda få udlevet dine fantasier med ligesindede. Online fora skaber gode og trygge omgivelser for jer, som synes visse emner er svære eller pinlige at tale om. Her kan dette gøres anonymt og uden at blive rynket på næsen af.
Sygdom og sex
Dagens samfund er heldigvis ved at være der, hvor det ikke længere er verdens undergang at tale om forskellige sexsygdomme. Alligevel rangerer der stadig et system over hvilke sexsygdomme, der er er mest okay at italesætte. De mere ’almindelige’ sexsygdomme, som fx klamydia og herpes, topper som de sexsygdomme der er mest aftabuiseret. Disse sexsygdomme er i dagens Danmark socialt accepteret – det kan ske for alle.
På en stadig sidsteplads finder vi dog HIV og AIDS. Disse sygdomme er måske så svære at tale om, fordi konsekvenserne herved er sværere at arbejde med og forstå. Klamydia slår ikke nogen ihjel, men det gør AIDS. Ikke desto mindre er det derfor vi skal italesætte disse sygdomme noget mere, og især forsøge at aftabuisere, at det er ’farligt’ at være nær med en HIV- eller AIDS-smittet. HIV og AIDS kan ikke overføres ved at kramme eller drikke af samme glas, som mange gamle løgnhistorier lyder. Hiv og AIDS kan overføres via sex og brug af nogle former for sexlegetøj. Hvis man fx ønsker at bruge en dildo sammen med en HIV-smittet, skal der kondom på. Du kan læse mere om HIV og AIDS her.