
Vigtigheden af god mundhygiejne skal ikke undervurderes. Hvis du passer godt på dine tænder slipper du for tårnhøje tandlægeregninger og smertefulde indgreb. Om du er ung eller gammel er ligegyldigt. Det er aldrig for sent at begynde, dog jo før, jo bedre. Her får du tre råd til at få god mundhygiejne og derved en sund mund med rene tænder.
Børst både morgen og aften
Det lyder (forhåbentligt) som en selvfølgelighed, men det er ikke valid grund til at glemme vigtigheden af det. Hvor vidt du netop børster tænder om morgenen og om aftenen er dog ikke af høj vigtighed. Du skal bare sørge for at børste dine tænder to gange dagligt – som minimum. Når du børster dine tænder, sørger du for at fjerne plak, som er den bakteriebelægning, der ligger sig på dine tænder i løbet af dagen. Ved ikke at børste tænder de anbefalede to gange dagligt lader du dine tænder være udsat for en længerevarende periode, hvor de er udsat for bakterier, og dette kan forårsage huller.
Brug tandtråd dagligt
For at forhindre eventuelle ophobninger af bakterier skal du bruge tandtråd dagligt. Den tynde tråd har mulighed for at nå ned, hvor selv den bedste og måske dyreste tandbørste ikke kan komme omkring. Hvis du er af den opfattelse, at tandtråd er en bøvlet og besværlig måde at rense dine tænder på, så må du ikke fortvivle. Der findes et væld af forskellige tandstikker på markedet, der alle er udformet forskellig og har forskellige tykkelser af tråd. Hvis du bruger tandtråd dagligt, så forhindrer du selv de værste tandskader, som har fået lov til at udvikle sig, fordi de pågældende bakterier ikke er blevet fjernet, inden det var for sent. Så ved at bruge tandtråd kan du spare dig selv for mange penge og meget smerte.
Undgå at skure
Når du børster, skal du sørge for ikke bare at bevæge børsten frem og tilbage, men altså også i cirkulerende bevægelser. Børster du cirkulært kan tandbørsten nå steder, som typisk ikke vil blive børstet ved den almindelige bevægelse. Når du børster dine tænder så sørg også for at tandkød samt tunge bliver børstet. Bakterierne sætter sig ikke kun på tænderne, de er i hele munden. Det er derfor også yderst vigtigt at rengøre det resterende af munden.
Hvis du overholder disse tre råd, sørger du for at opretholde en sund mund med rene tænder og god hygiejne. Udover at gøre dette, er det naturligvis stadig nødvendigt at gå til regelmæssige tandeftersyn hos din tandlæge. Bor du i storbyen, eksempelvis Århus, er der mange muligheder, når det kommer til at finde det rette sted – eksempelvis denne. Om du bor i centrum eller længere ude, skal der kort sagt nok være en tandlæge i Århus, som kan tage sig af dine tænder, og det samme gælder andre storbyer, hvor udvalget af tandklinikker ligeledes er stort.