
Det kan være svært at etablere en sund livsstil, men en sund livsstil fører goder med sig i form af mere energi og højt humør. Tænker man, at nu skal det være nu, kan man med fordel læse med her, for gode råd til sund kost og træning.
Spis sundere
Det kan være svært at begynde at spise sundere i hverdagen, hvis man først har fået smag for usunde vaner. Af og til kan man også sagtens føle, at man spiser sundt, selvom vægten stiger. Derfor er det en god idé at lave en lille prøve for sig selv over et par uger. Denne prøve består af at skrive ned hver gang, man spiser eller drikker noget. Ydermere kan man også udregne kcal indtag ud fra de ting, man indtager. Formålet med dette er at blive opmærksom på, hvad man spiser i løbet af en dag. Når man skal til at notere hver gang man spiser, opdager man, hvor mange snacks der ryger ned, som man normalt ikke ville medtænke, når man skulle tælle sammen, hvad man har spist i løbet af en dag. Det er fordi, man som oftest kun fokuserer på hovedmåltiderne, og selvom de er sunde, kan de små måltider og snacks mellem hovedmåltiderne godt ødelægge det sunde grundlag.
Madplan
Det er en god idé at lave madplan. For det første er det smart, når man skal handle, fordi man ved præcist, hvad man skal gå efter. Dermed undgår man diverse spontankøb, som mange ellers har tendens til at foretage sig, handler de uden indkøbsliste.
Laver man madplan for en uge ad gangen, kan man også nøjes med at handle én gang om ugen. Det er både tidsbesparende og det gør, at man kan opnå større rabatter i forbindelse med indkøb. Derudover er det kun én gang om ugen, man skal fristes af supermarkedets mange snacks.
Man kan med fordel få hjælp til madideer på diverse madblogs, så ens madplan ikke kommer til at bestå af trivielle måltider, uge på uge. Dermed kan man gå og glæde sig til at eksperimentere i køkkenet, og prøve forskellige, smagfulde retter af.
Aktiviteter
Når først man har fået grundlagt en god kost, kan det være lettere at holde motivationen til en sund hverdag i gang. Det er optimalt at være aktiv hver dag, hvoraf man sagtens kan cykle på arbejde eller gå en rask aftentur med kæresten. Ydermere kan man måske finde sig en aktiv hobby, som man kan gå til en gang om ugen eller to, herunder for eksempel Zumba eller Spinning, som de fleste fitnesscentre byder på. Kommer man i fitnesscenteret uge på uge – og har man dermed fået etableret en god træningsrutine, er det endnu lettere at holde motivationen for en sund livsstil.
Man kan med fordel lave træningsaftaler med veninder, for at sikre sig man kommer afsted. Derudover kan man lave hjemmedates med kæresten, hvor man sammen laver lækre, sunde retter. Det kan i perioder være nemmere at holde motivationen høj, hvis man har veninder eller kæreste at støtte sig op ad. En sund livsstil skal heller ikke være fanatisk, man skal sagtens kunne nyde en is i det gode vejr eller en fridag hjemme med kæresten med en god rødvin.
En sund livsstil gælder for alle – ung som gammel, rørig som hæmmet. Døjer du med en skavank eller har du et fysisk handicap, som hæmmer dig i hverdagen, er din fysiske sundhed omend endnu mere vigtig. I dag findes der mange forskellige sportgrene for handicappede, alt efter niveau og mobilitet. Fx er det muligt at dyrke kørestolsbasket, ridning eller el-hockey. Fysisk mobilitet er alfa og omega, for at holde led og muskler i gang og sunde. Derfor findes også forskellige hjælpemidler, som kan bidrage til din sundhed, hvis du har et fysisk handicap eller hæmmelse. Se fx på kørestol.com, hvor du kan finde kørestole tilpasset efter behov og mobilitet.