
I dag er mad blevet en religion for mange danskere, som bruger den som rettesnor for tilværelsen, som var det en trosretning. En stor del af danskerne har taget aktive valg om, hvilken tilgang, de vil have til deres mad – skal det være økologisk? Skal det være gluten- og laktosefri? Skal det være paleo? Eller måske vegetarisk?
Mad, mad, mad
Mange har fundet en passion for madlavning og afprøver og undersøger, hvordan maden kan sammensættes på nye måder – det er blevet populært at eksperimentere og være kreativ i køkkenet. Denne udvikling ses blandt andet i omfanget af nye madblogs, der skyder op på nettet, og på sociale medier, som instagram, kan man se det ene farverige madbillede efter det andet – et begreb for dette hedder Foodporn.
Ifølge wikipedia betyder begrebet Foodporn en spetakulær visuel præsentation af mad, madlavning eller det at spise. Begrebet/fænomenet er et effektivt virkemiddel i bl.a. reklamer, på blogs, i madudsendelser eller på andre digitale kanaler, hvor det bruges til at fremstille maden på en så indbydende måde, at det giver seeren den samme nydelse eller begær, som f.eks. ved pornografiske billeder.
Når maden kommunikerer
Denne helliggørelse af maden afspejler tendensen i samfundet, hvor alt hvad vi siger og gør, hvordan vi ser ud og hvilke valg, vi tager, siger noget om os som person. Vores liv er blevet til et brandingprojekt og vi er selv levende reklamesøjler, der skal vise hvilke kvaliteter, vi har på hylderne. Citatet;“Du er hvad du spiser”, giver god mening i denne sammenhæng, da dine madvaner også siger noget om dig som person. Har man set “kender du typen” ved man, at eksperter kan fortælle en masse ting om dig, blot ved et kig ind i dit køleskab. Vores madvaner og præferencer er derfor ikke bare noget, vi beslutter os for at vælge i forhold til vores sundhed – det rækker lang derudover og det kan sidestilles med signalværdien af en designertaske vs. en billig kopi. Det man udstråler ved at have taget stilling til sin mad og sundhed, er et reflekteret og logisk tænkende menneske, der ved, at en velsmurt maskine bare performer bedre. Samtidig er det et signal om, at man har helt styr på tilværelsen og har overskud til at tage bevidste valg og fravalg.
“En madsocial underklasse”
Den negative effekt ved det øgede fokus på mad, er udviklingen er en opdeling i samfundet i henholdsvis madeliten og en “madsocial underklasse”, som kan gradbøjes afhængig af ens madvaner. Det er en postmoderne form for klasseskel, hvor en del af samfundet ikke har de vidensmæssige og økonomiske ressourcer til at komme ud af suppedasen og tage aktive valg omkring deres sundhed. Dette skel ses blandt andet i konstateringen af at levetiden på Vestegnen i gennemsnit er 10 år mindre, end den er hos befolkningen Nord for København.
Udviklingen går i den rigtige retning
En undersøgelse, som MAPP-centret i Aarhus står bag, omkring danskernes madvaner viser dog, at “madeliten” består af hen imod halvdelen af den danske befolkning, og dermed placerer Danmark sig som et af de første lande, hvor blandt andet økologiske råvarer er blevet mainstream. Madelite eller ej, så er det et vigtigt aspekt i undersøgelsen, at sund livsstil og holdninger til sin mad vinder mere og mere indpas – forhåbentlig vil det brede sig til alle dele af samfundet, og derigennem forbedre den generelle levestandard og udligne de sundhedsmæssige klasseskel.
Del ud af din viden
For at hjælpe udviklingen på vej, er det nødvendigt at madeliten lærer fra sig og gør sit til at hjælp med at oplyse “de andre”. Flere steder i landet arrangeres madskoler for børn og voksne, for at videregive brugbar viden om sund og nærende kost, og hvordan den tilberedes. Disse madskoler søger kontinuerligt frivillige hænder. Madbloggere udgiver desuden gratis e-bøger en mas, hvor de deler ud af deres viden til interesserede. Overvejer du, om din passion for madlavning kunne være en mulig levevej uden at skulle gennemgå en længere kokkeuddannelse fra bunden, findes der flere madlavningskurser, hvor du kan forfine dine kompetencer. Supplerer du det derudover med et grundlæggende køkkenkursus , kan du faktisk gøre din passion til en profession og få arbejde i institutioner, på ungdomsskoler, på restauranter og cafeer. Jo flere sunde alternativer, der er til fastfoodkæderne, jo større er chancerne for udbredelse af det gode budskab.